10 til Forskel

Nordjyllandsfonden støtter hvert år hundredvis af lokale fællesskaber inden for kultur, social og fritid. Med 10 til Forskel stiller Nordjyllandsfonden hver måned 10.000 og 5.000 kroner på højkant til jeres lokale projekt. Upload jeres video i dag. Stem. Og gør en forskel.

Afstemningen for maj slutter om

28 dage29. maj 2026 kl. 10:00 AM


Stem på din favorit

0

stemmer

Hjerting Idrætsforening

HIF U9
Vi er en flok glad fodbolddrenge, der elsker fodbold og spiller mange kampe og stævner. Nu drømmer vi om at spille stævne i udlandet. Så stem på os og hjælp med at realisere vores drøm.

6

stemmer

DGI Sydøstjylland

DGI Sydøstjylland Junior Midt til Italien
Vi er et gymnastikhold for gymnaster fra 7.-9. klasse. Til sommer skal vi deltage i Festival Del Sole i Riccione, Italien. Det er en gymnastikfestival, hvor vi skal opvise og se en masse gymnastik fra hele verden. Derudover glæder vi os til en tur, hvor fællesskabet styrkes, og hvor smil, sammenhold og gymnastik kombineres. Vi håber derfor, at DU vil stemme på os og sende os godt afsted til Italien.

32

stemmer

Gymnastikforeningen Fjelsted Harndrup

GFH Juniorhold til Island
Vi er et gymnastikhold fra 7.-9. klasse med én mission: ISLAND! 💥 Vi springer, griner og kæmper sammen – og nu vil vi opleve ny gymnastikkultur, vild natur og vise, hvad dansk gymnastik kan! Det bliver sved, grin og minder for livet. Giv os et skub mod Island – stem på os! 10 til forskel.

0

stemmer

Aalborg Golf Klub

Summercamp og tur til venskabsklub - Aalborg Golf Klub - juniorafdeling
Sommeraktiviteter i Aalborg Golf Klubs juniorafdeling, giver børn og unge, en god opstart på golflivet. Arrangementerne fokuserer på at skabe fælleskaber, samvær og hygge. Samt at sætte træning og personlig og sportslig udvikling i fokus.

5

stemmer

Hammerum Herred Gymnastik

Hammerum Rephold til Costa Rica
Hej alle! Hammerum Rephold er et gymnastikhold med 68 drenge og piger, der træner hver onsdag i Herning. Vi har trænet hele sæsonen frem mod opvisninger rundt i Danmark. Til sommer rejser vi til Costa Rica for at lave opvisninger og workshops og sprede vores gymnastikglæde for børn og unge. Turen er dyr, så vi håber, I vil støtte os ved at stemme på os!

0

stemmer

Gymnastikklub Aarhus

GKA Mini- og Juniorpiger
GKA Mini- og Juniorpiger skal til Italien til sommer, hvor vi skal træne, bade og hygge os sammen hele ugen. Turen er en god mulighed for at styrke fællesskabet og lære hinanden bedre at kende på tværs af holdene. Vi har glædet os til turen i næsten to år, og nu er vi i gang med at samle penge ind, så vi kan få den bedste oplevelse sammen. Vi håber, I har lyst til at støtte os 💛


Om 10 til Forskel

10 til Forskel er sat i verden for at hylde de lokale initiativer og sørge for at sætte fokus på de projekter, der gør en forskel for mennesker i lokalsamfundet. Bag 10 til Forskel står Nordjyllandsfonden, der siden 2012 og hver måned har givet 10.000 kroner til gode ideer, som personer eller fællesskaber i Danmark har udviklet og selv lagt masser af kræfter i. Initiativer, som blev vindere, fordi initiativtagerne har formået at engagere netværk og lokalsamfund i muligheden for støtte.

 

Nordjyllandsfondens hensigt og mål med 10 til Forskel er at bidrage til at selv små projekter kan opstå til glæde for fællesskabet i lokalsamfundet - og gøre en stor forskel.

 

Gennem årene har vi set, at 10 til Forskel faktisk kan glæde dobbelt. Først med mange grineflip og fælles flid, når den lille video skal optages - og senere igen, hvis man også bliver månedens vinder af 10.000 eller 5.000 kroner.

5 for Fællesskabet

5 for Fællesskabet er endnu en mulighed for at vinde penge til foreningen. Det projekt, der indsamler flest stemmer, vinder 10.000 kroner, og det projekt, der ender på femtepladsen, når konkurrencen er slut, vinder 5.000 kroner. Hvis man vinder 5.000 kroner, får man lov til at fortsætte jagten på førstepladsen i næste måned igen.

Retningslinjer for 10 til Forskel: Hvem kan deltage?

Nordjyllandsfonden opfordrer lokale ildsjæle fra fritidsklubber, foreninger, skoler, børnehaver, kulturelle institutioner m.v. til at uploade deres gode projekter til konkurrencen.



Tips og Tricks

  1. Sørg for at lave videoen i bredformat 16:9, da videoen vil blive vist i dette format på hjemmesiden. 
  2. Det er en god idé at lave et manuskript, inden I begynder at optage. Find frem til jeres vigtigste budskaber, og hvilke oplysninger det er vigtigt at få fortalt.
  3. Brug et enkelt og letforståeligt sprog, så trænger jeres projekt igennem hos flest mulige seere.
  4. Der er ofte større oplevelser i billeder end i ord. Så vis, hvad I kan, samtidig med I fortæller om projektet.
  5. Sørg for, at lyden er god og tydelig. Pas på ikke at få for meget baggrundsstøj. Tal tæt ved og i retning af mikrofonen, så jeres budskab går tydeligt igennem.
  6. Vær opmærksom på lyset. Sørg for, at det er personen, genstanden eller stedet, du filmer, der er oplyst. Det kan desuden være svært at filme op mod solen.
  7. Navngivningen af jeres indslag er vigtig. Find en overskrift, der er dækkende og fængende – så er det lettere at henvise til filmen for de personer, I ønsker skal dele videoen. Det giver flere stemmer.

 

God fornøjelse med optagelserne!



Deltag i 10 til Forskel