Impactprincipper

Ansøgninger til Nordjyllandsfonden bliver vurderet efter en række impactprincipper for at sikre, at fondens donationer skaber størst mulig effekt.



Ansøger du under eller over 75.000 kroner?

Se herunder, hvilke impactprincipper der tilhører de to kategorier.

Impactprincipper for ansøgninger under 100.000 kroner

  • Fællesskaber
  • Nyskabende
  • Synlighed
  • Lokalsamfund
  • Frivillighed

Impactprincipper for ansøgninger over 100.000 kroner

  • Fællesskaber
  • Nyskabende
  • Synlighed
  • VIden & Læring
  • Bæredygtighed


Hvordan vurderer du dit projekt?

Når du ansøger Nordjyllandsfonden skal du beskrive, hvordan jeres projekt matcher hvert af impactprincipperne. Samtidig bedes du vurdere i hvor høj grad, projektet lever op til impactprincipperne på en skala fra 1-6, hvor 1 er dårligst og 6 er bedst. Du kan se beskrivelser for hvert trin på skalaen ved at vælge herunder. 



Fællesskaber

 

Nordjyllandsfonden støtter fællesskaber, hvor flere er sammen om at lære, lege, udvikle, hjælpe, udfordre, samarbejde og bidrage, for samtidig at vokse og opleve. 

 

Nordjyllandsfonden har rødder i fællesskabet, og derfor vægtes det højt, at Fondens donationer styrker sammenholdet i lokalsamfundet og gavner små som store fællesskaber. 

Nyskabende

 

Nordjyllandsfonden prioriterer projekter, hvor kampånden og evnen til at tænke anderledes er i fokus – så vi sammen gennem udvikling, engagement og kreativitet viser nye veje for mennesker og samfund. 

Synlighed

 

Nordjyllandsfonden har fokus på, at et projekts gode historie fortælles til læring og inspiration for andre – og at modtager af donationen og Nordjyllandsfonden i et samarbejde kan skabe synlighed på projektet og skabe effekt, tiltrækningskraft og værdi for slutbruger.

 

Vi prioriterer projekter, der involverer, aktiverer og er synlige lokalt, regionalt og nationalt.

Lokalsamfund

 

Nordjyllandsfonden ønsker at fremme aktiviteter, der gør en forskel for og i lokalsamfundet. 

 

Projekter hvor lokale fællesskaber udvikles og styrkes, og hvor konkrete aktiviteter gør en forskel for den enkelte, styrker det sociale og skaber glæde og sammenhold i lokalsamfundet. 

Frivillighed

 

Nordjyllandsfonden støtter projekter, hvor mennesker er ambitiøse og brænder for det, de gør. Vi har særligt fokus på indsatser og initiativer, som lykkes fordi ildsjæle og frivillige med engagement og arbejdskraft yder en ekstra indsats for fællesskabet og medvirker til et aktivt og involverende foreningsliv. 

Viden & Læring

Slutbrugerne af projekter, som Nordjyllandsfonden støtter, skal blive rigere på viden og læring.

Projekterne skal skabe et bredt fundament med varige aftryk og mange nuancer, der hjælper mennesker til også at se flere muligheder og perspektiver i eget liv.

 

Det er afgørende, at videndeling tænkes ind i projekterne og at erfaringer formidles således, at så mange som muligt kan have glæde af projekterne – her, nu og senere i livet.

Bæredygtighed

 

Nordjyllandsfonden er optaget af en bæredygtig udvikling, der sikrer, at fremskridt ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder.

 

Vi prioriterer projekter, der på alle niveauer har tænkt bæredygtighed ind – og vi ser positivt på initiativer, der støtter op om et eller flere af FN’s 17 Verdensmål.