AaB og Spar Nord Fonden udvider samarbejdet
Vesttribunen fastholder sit navn frem til minimum sommeren 2027, da tribunepartner Spar Nord Fonden har forlænget og fordoblet samarbejdet med AaB.

Samarbejdet mellem AaB og Nordjyllandsfonden er netop blevet forlænget, og det er sket med en udvidelse af Nordjyllandsfondens engagement i klubben.
Nordjyllandsfonden, der er tribunepartner for Vesttribunen, sikrer dermed også, at Vesttribunen fastholder sit tribunenavn, som er valgt af AaB’s egne fans, indtil minimum sommeren 2027.
For at bakke op om AaB’s stemningsskabende fans valgte Nordjyllandsfonden i efteråret 2019 at afgive tribunenavnet på det, der dengang hed Spar Nord Tribunen, til AaB’s fans. Fansene valgte siden navnet Vesttribunen, der blev indviet til forårets første kamp i 2020.
Vi vil fortsat gerne bidrage til det store fællesskab, der er i hele Nordjylland omkring AaB’s fans. Derfor har vi gennem flere år støttet klubben og dermed givet Vesttribunen tilbage til fansene. Det engagement har vi forlænget, så fangrupperingerne fortsat selv kan tage ejerskab over tribunen og holde fast i det navn, de selv har givet den
- Derudover vil vi gerne bidrage yderligere med årlige tiltag, der bakker op om fællesskaber i klubben, tilføjer hun.
AaB’s administrerende direktør Michael Tuxen Boll supplerer:
- Vi er utrolig glade for, at vores gode samarbejde og positive dialog med Nordjyllandsfonden har medført, at Nordjyllandsfonden ikke alene ønsker at fortsætte med at bakke op om AaB og fællesskabet på Vesttribunen, men også udvider sit engagement i klubben.
- At en mangeårig og så markant samarbejdspartner som Nordjyllandsfonden på denne måde øger samarbejdet med os, vidner om, at de har stor tro på vores retning og ser en stor værdi i at støtte vores stemningsskabende fans, der igennem mange år har vist en imponerende opbakning til holdet.