Fælles Trænerdag: Unge tager godt imod trænerrollen

De vil gerne tage ansvar. Men de skal spørges, inviteres ind og have støtte undervejs.

Det er en af de erfaringer, der går igen fra de første foreninger, som har gennemført Fælles Trænerdag - vejen til flere unge frivillige. Gennem forløbet får unge mellem 13 og 16 år mulighed for at prøve kræfter med rollen som hjælpetræner og opleve, hvordan de selv kan gøre en forskel for de yngre børn i foreningen.

For 13-årige Milton fra Glostrup Basketball har forløbet blandt andet givet et indblik i, hvad det vil sige at være træner.

En god start i trænerrollen handler ikke kun om at klæde de unge på. De voksne omkring dem skal også være klar til at tage godt imod dem. Derfor starter forløbet med et møde mellem DGI, foreningens ledere og børnetrænere, hvor de voksne får viden om den unge målgruppe og deres rolle i at støtte dem undervejs.

Erfaringerne viser nemlig, at det ikke er nok at spørge de unge, om de har lyst til at hjælpe. Tydelige rammer, løbende opbakning og anerkendelse er også vigtigt, hvis de unge skal finde sig til rette i rollen.

Herefter deltager de unge på en tretimers kursusdag, hvor teori og praksis går hånd i hånd. De bliver introduceret til trænerrollen, arbejder med at skabe gode aktiviteter for børn og bliver klogere på, hvordan de kan være positive rollemodeller.

Kursusdagen står dog ikke alene. Bagefter følger 6-10 praktikgange i foreningen, hvor de unge får mulighed for at bruge det, de har lært, og gøre deres egne erfaringer som hjælpetrænere.

På den måde får de unge mulighed for gradvist at vokse ind i rollen, mens foreningen kan få øje på nye ressourcer blandt sine egne unge medlemmer.

Unge frivillige kommer ikke nødvendigvis af sig selv

En anden erfaring fra de første forløb er, at rekruttering af unge ofte begynder med noget så enkelt som at spørge dem.

Mikkel Mortensen, børneudviklingstræner i Skive IK, fortæller:

- Der er rigtig mange der tror, at unge mennesker ikke vil det samme som de ville engang og, at tiderne har ændret sig. Grundlæggende tror jeg ikke, at de unge har ændret sig. Det handler stadig om at spørge og motivere, for ellers ved de ikke hvad det er for noget.

Det perspektiv er centralt i arbejdet med den unge målgruppe. Unge behøver ikke på forhånd at have set sig selv som trænere eller frivillige. Nogle har brug for en konkret invitation og en overskuelig mulighed for at prøve rollen af, før de finder ud af, om det er noget for dem.

Men invitationen er kun første skridt.

Erfaringerne peger også på, at unge har brug for løbende støtte, anerkendelse og mulighed for at få indflydelse, hvis de skal have lyst til at blive ved. Derfor er de voksne omkring de unge en vigtig del af forløbet – også efter at de unge har sagt ja til at prøve trænerrollen.

Efter praktikperioden følger DGI op med foreningen for at samle erfaringerne og drøfte, hvordan man arbejder videre med ungeinddragelse.

Fælles Trænerdag - vejen til flere unge frivillige er udviklet, så konceptet kan tilpasses forskellige idrætter og foreninger.

De unge bliver naturligvis trænere inden for deres egen idræt, men rammen omkring rekruttering, kursus, praktik og opfølgning kan bruges bredt.

Det betyder, at den enkelte forening ikke behøver at udvikle sit eget forløb fra bunden. Fælles Trænerdag giver en struktur for hele processen – fra de første samtaler med de voksne omkring de unge til kursus, praktik og den efterfølgende opfølgning.

For foreningen kan det være en mulighed for både at få flere unge ind i trænerfællesskabet og begynde et mere langsigtet arbejde med unge frivillige. For de unge kan det være første skridt ind i en ny rolle, hvor de får ansvar, gør en forskel for yngre børn og opdager, at de har noget værdifuldt at bidrage med.

Erfaringerne fra de første forløb peger dermed på en enkel, men vigtig pointe: Unge frivillige kommer ikke nødvendigvis af sig selv. Men når de bliver inviteret ind, får ansvar i passende rammer og møder voksne, der støtter og anerkender dem, kan trænerrollen blive en ny vej ind i foreningens fællesskab.