
Bølgelejren
Bølgelejren er ikke bare en ferie – det er et frirum, hvor børn i alderen 7–13 år får mulighed for at opleve tryghed, fællesskab og masser af grin. Det er en uge, hvor børnene kan være sig selv, få nye venner, og mærke, at de hører til i et fællesskab, hvor alle bliver set og mødt med respekt. Det særlige ved Bølgelejren er kombinationen af tryghed, sjov og nærvær. Vi skaber et miljø, hvor børnene kan mærke, at de er en del af noget større – og at de har værdi, præcis som de er. Bølgelejren handler om fællesskab, frihed og glæde – og det kan mærkes. Børnene knytter venskaber, der ofte varer i flere år, og mange af dem vender tilbage år efter år. Det siger noget om, hvor meget ugen betyder.
Børnene tager hjem med smil på læben, ny energi og minder, der varer længe efter, lejren er slut.
Fondspengene vi har modtaget, vil blive brugt på en dagstur til Djurs Sommerland for både børn og frivillige.
Fakta
Fakta
Projektnavn
Bølgelejr
Projektejer
Bølgelejren
Støttet med
60.000 kr.
Projektperiode
2026