Bølgen - Svendborg



Gratis underholdning med fortrinsvis lokale aktører og kunstnere ( kor, danse-og teatershows, mange forskellige typer musik, fællessang mm.) Vi skaber en ramme, så børn og unge, professionelle og amatører kan optræde for et publikum.
Vi mener selv, at vi er et vigtigt bidrag til at understøtte "Svendborg - Musikkens By", fordi vi i høj grad bruger lokale aktører, lokale kor og bands med tilknytning til området.
Bølgens arrangementer understøtter Kommunens kulturløfte ved at være åbent for alle og ved at skabe gode fællesskaber omkring arrangementerne. I den nye sæson planlægger vi at sætte fokus på kor, fællesskab og medskaben.

Bølgen er en unik arkitektonisk perle i byen og de ugentlige kulturelle arrangementer sætter fokus på vores fantastiske havn, når man sidder som publikum og til den ene side kigger direkte over på Ring-Andersens Værft og de øvrige gamle produktionsbygninger på Frederiksøen, og til den anden side har Svendborgs karakteristiske sky-line med kirken og trappen.

Fakta

Støttet med
10.000 kr.
Projektnavn
Bølgen - sommerunderholdning på havnen i Svendborg
Projektejer
Bølgen - Svendborg
Projektperiode
2022-2022