
Danmarks Basketball Forbund
Baggrund og behov
Medlemstallet i dansk basketball er blevet fordoblet over de sidste 10 år, og vi ser mange nye klubber kommer til i områder, hvor der ikke før har været basketballaktiviteter. Mange klubber oplever udfordringer med at rekruttere og fastholde frivillige. Særligt bestyrelserne, der driver klubberne, har behov for kompetenceløft for at sikre en sund og velfungerende forening. Kvalitetsklubber skal arbejde med:
Strategisk og langsigtet tænkning og planlægning.
Have plan for rekruttering, motivere, fastholde og udvikle frivillige i fællesskabet.
Styrke bestyrelsernes værktøjskasser så opgaver bliver håndgribelige, og nye bestyrelsesmedlemmer nemmere kan træde ind og bidrage.
Dette projekt er inspireret af det Canadiske Basketball forbund, som har øget klubbers kvalitet ved at fokusere på kompetenceløft i bestyrelserne. Suppleret med de erfaringer DBBF, DGI og BBF har fra vores arbejde for at styrke frivillighed og motiverende basketballmiljøer, er vi sikre på at kvalitetsklub projektet kan tage dansk basketball til næste niveau – med stærkere klubber, dygtige frivillige og galdere spillere.
For at sikre en bred deltagelse bliver der arbejdet med en lav adgangsbarriere for at blive certificeret som "Kvalitetsklub". Klubberne vil modtage et officielt kvalitetsstempel, som kan bruges til synlighed i hallen mod spillere, frivillige, forældre, lokalområde samt få adgang til fordele og værktøjer, der hjælper dem med at skabe et (endnu) bedre basketballmiljø i deres forening.
Projektets målgruppe:
Projektet henvender sig til bestyrelser i danske basketballforeninger. Målet er at styrke deres kompetencer, så de kan arbejde mere strategisk frem for kun at håndtere praktiske opgaver i hverdagen. Derved skabes stærkere klubber, hvor frivilligheden og fællesskabet vokser.
Projektets formål og mål
Projektet skal skabe et landsdækkende kvalitetsklubkoncept, der styrker frivilligheden via bestyrelsesudvikling.
Fakta
Fakta
Projektnavn
Kvalitetsklub certificering i Dansk basketball – forløb der skaber fællesskab og kvalitet
Projektejer
Danmarks Basketball Forbund
Støttet med
240.000 kr.
Projektperiode
2025 - 2026