De Grønne Pigespejdere - Grøndal gruppe



Vi søgte en donation fra Nordjyllandsfonden til at kunne indkøbe telte og pavilloner til når vi skal på tur og spejderlejr med vores spejdere. Pavillonerne skal bruges som dags sheltere og et opholdsrum i dagtimerne, så pigerne kan være sammen i et fællesskab, også når det regner. Pavillonerne vil også kunne bruges til de ugentlige spejdermøder, når man har brug for at kunne være i tørvejr eller læ for solen. Medlemstallet hos pigespejderne i Grøndal har de sidste år vokset og i maj 2024 kom vi op på mere end 100 spejdere i gruppen. Det er en kæmpe milepæl og der bliver ved med at komme flere spejdere! Det er jo så fantastisk. Det betyder dog også at vi oplever nye udfordringer, mange af dem er meget lavpraktiske. Og at kunne invitere dem med på telttur og have plads til alle spejdere er et projekt vi meget gerne vil kunne gennemføre, så vi vedbliver med at være et inkluderende fællesskab.

Fakta

Projektnavn
På tur udenfor til spejder
Projektejer
De Grønne Pigespejdere - Grøndal gruppe
Støttet med
30.500 kr.
Projektperiode
2025