Di Heslige Slønglers Klup og ”Skønnest ved Skanderborg”



Den nye legeplads i Byparken indbyder til fantasi og kreativitet hos både de mindste, de største og dem midtimellem. Legepladsen henviser til den kendte børnebogsforfatter Ole Lund Kirkegaard og det finurlige univers, han formåede at skabe i sine historier om blandt andre Lille Virgil, Gummi-Tarzan, og Hodja fra Pjort. Selvom forfatteren for længst er død, lever hans fortællinger videre i hans hjemby Skanderborg.


Genkendelige figurer og fri fantasi
Sløngel Pladsen er bygget op med genkendelige former, figurer og farver fra bøgernes historier, så har du ikke læst dem højt for børnene endnu, er det en god idé at gøre inden besøget, så I kan opleve Toppers følelse af at ride på et trehornet næsehorn, sidde på kanonen når den affyres, gemme jer for Orla Frøsnapper i cirkusvognen eller sejle i en fisketønde.

Fakta

Støttet med
50.000 kr.
Projektnavn
Sløngel Pladsen, en unik legeplads inspireret af børnebogsforfatteren Ole Lund Kirkegaards magiske univers
Projektejer
Di Heslige Slønglers Klup, Skanderborg City, Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg Festivalklub, Skanderborg Bibliotek og Foreningen ”Skønnest ved Skanderborg” i samarbejde med Skanderborg Kommune
Projektperiode
2020-2021