
Danmarks Tekniske Museum
DM i Papirfly er en årligt tilbagevendende begivenhed på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. Det er en begivenhed, hvor børn, familier og ældre kan mødes på tværs af generationer omkring leg, læring og fascinationen af teknologi. Med dette projekt er det ambitionen at give eventen et løft ved at involvere ældre engagerede frivillige. Det vil både styrke DM i papirfly og blive en løftestang for vores arbejde med frivillige på museet. Denne tilgang vil dels kunne skabe stolthed, mening og ejerskab, da de frivillige er med til at skabe eventet; dels være med til at styrke mødet mellem generationer, da ældre frivillige vil møde både skoleklasser og familier; og dels være en mulighed for at åbne op for museets frivilligmiljø til omverden og vise nye interesserede, hvordan man kan blive en del af fællesskabet som frivillig på Danmarks Tekniske Museum. Endeligt vil dette projekt være med til at styrke museets rammesætning og struktur omkring museets mange frivilliggrupper og i højere grad vil kunne tiltrække nye.
Flere forskellige frivilligfællesskaber
Museet har i dag et stærkt netværk på 80 lokale frivillige, der hver uge mødes på museet i forskellige fællesskaber med fokus på fly, jernbaner, el, redningskøretøjer, samlingsarbejde og meget mere. De frivillige bringer erfaringer fra et helt arbejdsliv i håndværk, industri og teknologi med ind i fællesskabet – og fungerer som rollemodeller for både skoleelever og familier.
Dette er en ny måde at arbejde med de frivillige på. De bliver integreret mere direkte i museets udadrettede aktiviteter, og samtidig bliver det et vindue ind til deres arbejde og fællesskaber, som kan tiltrække nye frivillige. Det er målet, at dette vil være med til at styrke meningsfulde frivilligfællesskaber på museet. Dette skal understøttes af et arbejde med at oparbejde en endnu stærkere frivilligkultur og organisering omkring de frivillige på museet.
Fakta
Fakta
Projektnavn
DM i Papirfly med frivillige ildsjæle på Danmarks Tekniske Museum
Projektejer
Danmarks Tekniske Museum
Støttet med
85.000 kr.
Projektperiode
2026




+1