
Danske Musik- og kulturskoler
MUSIKSKOLEDAGE I TIVOLI tiltrækker, ud over elever og lærer fra musik- og kulturskoler landet over, også et stort antal publikummer i form af venner og familier til de optrædende.
MUSIKSKOLEDAGE I TIVOLI er et selvstændigt projekt i Danske Musik- og Kulturskoler (DMK). Projektet planlægges af en styregruppe bestående af fem medlemmer fra musik- og kulturskolefeltet. Styregruppen bidrager til den strategiske planlægning af arrangementets indhold, udvikling og økonomi. DMK står for ansættelse af en projektleder, der har ansvar for den praktiske planlægning og afvikling af projektet.
Derudover baserer projektet sig på en arbejdsgruppe; arbejdsgruppen består af ca. 15 unge, der udfører et stort praktisk stykke arbejde med at klargøre alle scenerne med opsætning af nodestativer, stole, roll-ups og A-skilte samt nedpakning af alle effekterne efter eventen. Arbejdsgruppen bemander ligeledes musikskoledagenes ”Information”, og hjælper deltagerne med praktisk vejledning om spillestederne, instrumentopbevaring, glemte sager osv. Der er typisk tale om unge med tilknytning til musiklivet, men også andre med lyst til at hjælpe med gennemførelsen af musikskoledagene.
Derudover har projektet hvert år en scenechef tilknyttet hver scene, der fungerer som projektlederens kontaktperson til ensemblerne i forbindelse med planlægningen og afviklingen af koncerterne på de enkelte scener.
På udvalgte scener er udnævnt en stagehand, der går scenechefen til hånde med flytning/opstilling af de enkelte ensemblers scenebehov. Mange af de frivillige hjælpere har deltaget i både fem og ti år. Gennem deres dedikation og vilje er de med til at skabe et stærkt og sammenhængende arrangement.
Projektet gennemføres ved en blanding af deltagerbetaling og den helt afgørende fondsstøtte.
Tivoli stiller fortsat sine scener og teknikere vederlagsfrit til rådighed.
Fakta
Fakta
Projektnavn
Musikskoledage i Tivoli
Projektejer
Danske Musik- og kulturskoler
Støttet med
30.000 kr.
Projektperiode
2025




+2