2 Many Dragons



DraCon 2026 blev afholdt den 7. februar 2026 i Bygningen i Vejle af den frivillige forening 2 Many Dragons. Formålet var at skabe en gratis og inkluderende dag, hvor børn, unge og voksne kunne mødes om fælles interesser og opleve forskellige sider af den nørdkulturen. Dagen bød på alt fra brætspil, rollespil, figurspil, til figurmaleri, cosplay, LEGO, kunst og illustration, samt workshops og aktiviteter fra en lang række foreninger, butikker og kreative aktører. Gæsterne kunne både prøve nye aktiviteter, møde eksisterende fællesskaber og finde inspiration til selv at engagere sig. DraCon blev skabt og gennemført på frivillig basis med omkring 15 frivillige og deltagelse fra cirka 40 forskellige aktører og standholdere. Gratis entré var en central del af projektet, så økonomi ikke blev en barriere for deltagelse. Interessen oversteg langt vores forventninger. Målsætningen var omkring 500 besøgende, men mere end 2.500 gæster deltog i løbet af dagen, heraf ca. 500 allerede inden for den første time. DraCon 2026 viste et markant behov for åbne mødesteder, hvor mennesker kan samles på tværs af alder, erfaring og interesser. Arrangementet skabte nye møder mellem gæster, foreninger og kreative miljøer og gav samtidig en række lokale fællesskaber mulighed for at præsentere deres aktiviteter for et stort publikum. Erfaringerne og den store opbakning fra DraCon 2026 har dannet fundamentet for den videre udvikling af DraCon som en tilbagevendende begivenhed i Vejle.

Fakta

Projektnavn
DraCon - Fantasi, figurer & fællesskab
Projektejer
2 Many Dragons
Støttet med
20.000 kr.
Projektperiode
2026
+6