
Dykkerklubben Hajen Halsnæs
Dykning er en fantastisk idræt, der både byder på bevægelse og fællesskab, men også en indsigt i naturen, som er mere aktuel i dag end nogensinde før. Gennem mange årtier er havet blevet brugt som en stor affaldsspand, og ressourcer fra havet er blevet fisket op og flittigt brugt i mange byggeprojekter. Dermed er levestederne for mange fisk, dyr og planter i de kystnære danske farvande forsvundet. Vi har som dykkerklub gennem de sidste 50 år været vidne til udbredelsen af døde pletter på havbunden og svindende fiskebestand, som skyldes forurening. Heldigvis er der kommet mere opmærksomhed på havets tilstand via medierne, men der er lang vej endnu. Med projektet ”undervandsnatur for alle” ønsker vi som forening at være med til at fortælle danskerne, at vi alle har ansvar for at undervandsnaturen får det bedre.
Dykkerklubben Hajens medlemmer deler passionen for dykning og bevarelse af de marine økosystemer. Denne unikke kombination af idræt, fællesskab og natursyn ønsker vi at dele med mange flere børn, unge og voksne med projektet ”Undervandsnatur for alle”. Vi ønsker også som forening at bruge muligheden til at fortælle danskerne, at vi alle sammen har ansvar for at undervandsnaturen får det bedre.
Vi tror på, at vi med projektet ” Undervandsnatur for alle”, kan vi med en ”nyere” båd:
* Skabe flere medlems tiltrækkende aktiviteter i vores dykkerklub
* Aktivere flere børn, unge og voksne til dykning
* Gøre mere opmærksomhed på dansk undervandsnatur
* Gøre klubben mere synligt og dermed tiltrække og fastholde flere nye medlemmer
* Sætte lokalt fokus på FN’s verdens mål nr. 14: ”Livet i havet”
Fakta
Fakta
Projektnavn
Undervandsnatur for alle
Projektejer
Dykkerklubben Hajen Halsnæs
Støttet med
35.000 kr.
Projektperiode
2023 - 2024


