Ejerlauget Kronen og Toppen Syd



På Kronen findes et stort grønt areal, som igennem mange år har været uudnyttet og ubrugt pga. vådområde og misvedligeholdelse. Ejerlauget har derfor haft et ønske om at reetablere området, så det kan komme hele lokalsamfundet og nærmiljøet til gode – både med et ønske om at skabe et rekreativt rum for alle og for at skabe et rum som indbyder til fællesskab og hvor man kan mødes på tværs af generationer. Reetableringen af området er sket med udgangspunkt i 3 overordnet formål: 1) At skabe et samlingssted for lokalsamfundet, som giver mulighed for leg, bevægelse, sansning og rekreation på tværs af aldersgrupper, ved at designe aktivitetsspecifikke rum i naturen. 2) At skabe et område og aktiviteter som kan bidrage til en fællesskabsfølelse, ejerskab og samhørighed på tværs af lokalsamfundet og byen. 3) Med reetableringen ønskedes at understøtte det naturlige insekt- og dyreliv samt variation i planteflora og biodiversitet. Som en del af projektet er der etableret et frivillige-netværk, som består af 10 familier samt to tovholdere (primære ansvarlige) – og der er altid plads til flere. Netværkets opgave er at arrangere og afvikle aktiviteter i området gennem inddragelse og involvering af lokalområdets beboere. Formålet med aktiviteterne er at understøtte, at der skabes liv i området samt en ramme, hvor fællesskab kan opstå og en følelse af samhørighed på tværs af beboere, alder, interesser mv.

Fakta

Projektnavn
Krible Krable Pladsen
Projektejer
Ejerlauget Kronen og Toppen Syd
Støttet med
15.000 kr.
Projektperiode
2024