
Familier med kræftramte børn
FMKB´s Ungenet har de seneste år opnået en stigende popularitet og tæller nu godt 70 personer fordelt på de to målgrupper 10-15år og 16+. Deltagerne er unge som pga. kræft eller kræftbehandling står med svære sociale udfordringer. Det kan være fysiske pga. kørestolsbrug, eller kognitive begrænsninger som følge af hjerneskade, eller psykiske problemer som følge af at have haft en livstruende sygdom tæt inde på livet. Igennem Ungenet hjælpes deltagerne af erfarne frivillige der selv har været tæt på kræft, til atter at knytte sociale bånd og bryde den ensomhed der desværre alt for ofte opstår.
Ungenet fungerer ved at FMKB i løbet af året arrangerer en række camps for deltagerne i de to aldersgrupper. I alt arrangerer vi 6-8camps om året. Alle camps er styret af FMKB´s egne frivillige og vores dygtige underviser, som er ansat for at sikre en høj pædagogisk faglighed overfor en udfordret målgruppe. I planlægningen er vi særligt opmærksomme på deltagernes behov for mange pauser og at der på alle aktiviteter skal være udfoldelsesmuligheder for alle uanset om du sidder i kørestol, eller er i fuld fysisk vigør.
For mange af deltagerne er Ungenet i lange perioder deres eneste sociale forankring og vi takker af hjertet for den støtte vi har fået til projektet af Nordjyllandsfonden
Fakta
Fakta
Projektnavn
FMKB´s Ungenet
Projektejer
Familier med kræftramte børn
Støttet med
100.000 kr.
Projektperiode
2025

