Folk for Aalborg og Rebild Spillemandslaug



Projektet "Danser med Unge" er et samarbejde mellem foreningerne "Folk for Aalborg" og "Rebild Spillemandslaug". Formålet med projektet er at skabe fællesskaber og det er netop det unikke ved den traditionelle dans og musik, fordi det har en enestående evne til at samle folk om musikken, dansen og dermed hinanden i et meningsfuldt samvær. Målet er dog ikke blot at give de unge en sjov oplevelse, men også at inspirere dem til at engagere sig i fællesskabet og mangfoldigheden inden for nordisk folkedans på længere sigt. Projektet er udført som workshops, hvor en dedikeret gruppe bestående af to danseinstruktører og fire musikere fra de to foreninger står bag initiativet og tilbyder at arrangere traditionel nordisk folkedans direkte på institutionerne. Her kan de unge samles uanset niveau og bekendtskaber. Det gøres uden videre, da tilgangen er, at de unge uanset danseerfaring bliver guidet igennem ældgamle danse i nye rammer med live musik. På den mødes de unge i øjenhøjde, og alle føler, at de kan være med. De vil blive guidet igennem fire forskellige fællesdanse typer; kvadrille-, række-, kreds- og marchdans. På baggrund tilbagemeldinger kan vi konkludere at projektet har givet de unge en sjov og lærerig oplevelse. Vi tror på at det har skabt en interesse for dansk folkedans og musik hos unge der ikke tidligere er blevet eksponeret for folkedansen. Vi har skabt et rum og rammer for unge at kunne møde unge, gamle og fremmede aktiviteter på en trygt og inkluderende måde. Alle elever har været energiske og engagerede i vores aktiviteter med dem. Et andet vigtigt resultat er sket i samarbejdet mellem de to foreninger. Fra Rebild spillemændene har det resulteret i at spille mere sammen med unge mennesker og møde dem i glæden til folkemusikken. Det har skabt en følelse af samhørighed og afmystificering af hinandens projekter. Det har skabt nysgerrighed på nye danse didaktiske metoder og révurdering heraf i hvordan unge mennesker mødes i dans.

Fakta

Projektnavn
Danser med Unge
Projektejer
Folk for Aalborg og Rebild Spillemandslaug
Støttet med
11.500 kr.
Projektperiode
2024 - 2025