Loading...

Aalborg Børnekarneval er et karneval for hele familien. Børn, søskende, forældre og bedsteforældre. Det er her, man trygt tager familien i hånden og får én på opleveren. Her går man i parade gennem byen, møder internationale karnevalsgrupper, lokale sambadansere og tager på eventyr i Den Fortryllede Park. Den helt særlige dag på året, som fylder travle børnefamilier med frihed, nærvær og fælles oplevelser der indeholder masser af leg & læring.
Et karneval, der i fællesskabets ånd skal udvikles og skabes sammen med kultur- og kunstinstitutioner, skole og fritidsforvaltninger samt kommunale og ikke mindst private aktører.



