Landsforeningen Spor



FrivilligTræf 2026 er for Spors frivillige ildsjæle, som knokler med at sætte senfølger af seksuelle overgreb på dagsordenen, både lokalt og nationalt. De frivillige lever selv med forskellige senfølger af overgreb, og er i perioder meget sårbare og har brug for meget motivation og håndholdt støtte. Træffet skal sikre en sårbar frivilliggruppe et afbræk i naturskønne omgivelser, hvor fokus dels er på sammenhold og fællesskab i frivilliggruppen, men også på sparring, ny viden og samarbejde på tværs. FrivilligTræffet afholdes efterår 2026 i Midt- eller Nordjylland. Senfølger af seksuelle overgreb i barndommen er et bredt spektre af relationelle, fysiske og psykiske senfølger, og langt de fleste der udsættes for overgreb i barndommen, udvikler forskellige senfølger ind i voksenlivet. Spors aktive frivillige lever med alt fra PTSD, spiseforstyrrelser, ensomhed/lille netværk, angst, forskellige autoimmune sygdomme etc. Det at mødes med andre ligesindede er helt afgørende, både for at opretholde motivationen for at være frivillig, men også for at finde støtte og opbakning hinanden imellem. I Spor er man ikke alene med sine vanskeligheder, og når vi mødes kan man for et øjeblik lægge skam, skyld og ensomhed lidt væk.

Fakta

Projektnavn
FrivilligTræf - for sårbare brugerfrivillige i Landsforeningen Spor
Projektejer
Landsforeningen Spor
Støttet med
155.525 kr.
Projektperiode
2026 - 2027