
Grønt Odense
ed projektet undersøger vi mulighederne for at genbruge og genanvende materialer, der ellers ville være blevet kasseret. Vi vil etablere en materialebank og indsamle materialer. Disse materialer vil vi anvende i et stort udendørs kunstværk placeret på Kunstbygningen Filosoffen. En centralt beliggende bygning ved åen i Munkemose. I forbindelse med udarbejdelsen af værket vil vi lave en processuel udstilling kaldet ‘Maskinrummet’ som optakt til ferniseringen. Vi vil undersøge de brugbare materialer, som på nuværende tidspunkt er affald fra byens kulturinstitutioner: • Hvilke materialestrømme er der, hvordan håndteres det på nuværende tidspunkt og hvordan kan håndteringen forbedres? • Hvordan samarbejder vi bedst muligt med institutionerne for at øge genbrug og genanvendelse? • Hvilke udfordringer vil der være i at gøre genbrugen og genanvendelsen permanent med en materialebank for kulturlivet? Vi har to gange tidligere afviklet Genfærd og vi vil fortsat udvikle konceptet over tid. Med Genfærd ønsker vi at udvikle samarbejder på tværs af forskellige kulturelle aktører, for derigennem at understøtte en højere grad af genbrug i kulturlivet. Vi vil gerne undersøge nye mere processuelle udstillingsformater, samt inddrage byens rum til at udstille i.
Det samlede projekt består af tre dele, som falder i kronologisk rækkefølge:
1. Materialebank
2. Maskinrummet
3. Udstillingen
Fakta
Fakta
Projektnavn
Genfærd III – publikumsinddragende kulturprojekt med genbrug og kunst
Projektejer
Grønt Odense
Støttet med
30.000 kr.
Projektperiode
2026