
Kombirådet Gedvedhus
Projektet omfatter etablering af et fuldt udstyret glasværksted, der giver deltagerne mulighed for at arbejde med glas i forskellige former, herunder glasfusing og formbrænding. Deltagerne kommer til at arbejde kreativt med glas i rolige og trygge rammer. Glasværkstedet er indrettet og udstyret med alle nødvendige materialer såsom glasovn, værktøj, sikkerhedsudstyr og opstartsmaterialer mv. Dette for at sikre, at både nybegyndere og mere erfarne kan deltage.
Projektets overordnede formål er, at styrke livskvalitet, fællesskab og social trivsel. Glasværkstedet skal derfor danne rammen og et kreativt tilbud, der har til formål at skabe et meningsfuldt og trygt miljø for sårbare grupper
Aktivitetscenter Gedvedhus er et lokalt forankret aktivitetscenter for borgere der er fyldt 60 år og førtidspensionister. Målgruppen rummer både aktive seniorer og borgere med behov for særlige meningsfulde fællesskaber, hvor deltagelse sker på egne præmisser. Glasværkstedet vil være åbent for både nuværende og nye brugere af Aktivitetscenter Gedvedhus
Glasværkstedet vil være en permanent del af Aktivitetscenter Gedvedhus' tilbud. Tilbuddet er gratis at deltage i, dog skal brugerne betale for de materialer, de anvender. Driften varetages af Kombirådet Gedvedhus, en frivillig underviser og centerets brugere i fællesskab. Dette er med til at sikre både lokal forankring og økonomisk bæredygtighed.
Fakta
Fakta
Projektnavn
Glasværksted
Projektejer
Kombirådet Gedvedhus
Støttet med
80.000 kr.
Projektperiode
2026



