
Happy Copenhagen
Med Huset2021 satte Copenhagen2021 – WorldPride and EuroGames fokus på en gruppe, der ofte er underrepræsenterede i programlægning og i kulturprodukter, men overrepræsenterede i misbrugs-, hjemløsheds- og selvmordsstatistikker: LGBTI-unge i alderen 13 – 21 år.
’Huset2021’ omfattede både Main House, et 5-etagers hus med workshops, debatter, fællesspisning og kreative aktiviteter og Front Yard, en udendørs festivalplads med paneler, koncerter og DJs. Henover otte dage bød begge områder på et omfangsrigt og mangefacetteret program for alle unge, både LGBTI-unge, deres allierede, venner, familier, skoleklasser og andre interesserede.
Både Main House og Front Yard blev udviklet af unge for unge og bød på bl.a. rådgivning, information, underholdning, workshops, kulturaktiviteter, fællesspisning og netværk.
Fakta
Fakta

