
Hjørring Brass Band
Hjørring Brass Band var i 80’erne og 90’erne et af Danmarks førende brass bands. Fra omkring år 2000 tog det en drejning, og orkesteret oplevede et faldende medlemstal. Under corona oplevede bandet som så mange andre indenfor kunst og kultur, at det var vanskeligt at holde gang i musikken. De sidste fem år har orkesteret arbejdet intensivt på igen at blive fuldt besat i antallet af musikere, deltage i konkurrencer og understøtte den lokale talentudvikling.
Gennem solistkoncerter med unge musikere fra den lokale musikskole og garde, samt deltagelse i både lokale og nationale
konkurrencer er det lykkedes Hjørring Brass Band atter at være på vej mod et højt musisk niveau og et stigende medlemstal – specielt
gennem tilgang af helt unge musikere.
Vi står nu i den luksussituation, at vi grundet stor tilgang ikke har instrumenter nok og i god nok kvalitet og stand til, at vi kan tilbyde et ordentligt instrument til de bandets musikere. Instrumenter i det prisleje, som kvalitetsmessinginstrumenter koster, er vanskeligt for et ungt menneske selv at finansiere. Derfor kan vi gennem denne donation være med til at sikre talentudvikling samtidig med, at vi kan være et attraktivt lokalt sammenspilstilbud.
Hjørring Brass Band har modtaget en donation på 28.000 kr. til en cornet.
Fakta
Fakta
Projektnavn
Instrument til Hjørring Brass Band
Projektejer
Hjørring Brass Band
Støttet med
28.000 kr.
Projektperiode
2024

