K7, Golden Days



K7 – syv dages kultur er et landsdækkende initiativ, der giver unge mellem 18-27 år gratis adgang til kulturen i hele uge 37. I samarbejde med Fonden Golden Days går en lang række af landets museer, kunsthaller og kulturinstitutioner sammen om at realisere initiativet.

 

Formålet med K7 er at styrke unges tilknytning til landets kulturinstitutioner og kulturaktører i bred forstand. Mange kulturinstitutioner oplever, at entrépris kan være en barriere, der vanskeliggør mødet med unge kulturbrugere. K7 skal derfor ses som en åben invitation til unge om at gøre museumsbesøgene mere spontane og museerne mere tilgængelige – også uden for kampagneperioden

 

K står for kultur og 7 for 7 dage, uge 37 og 27 år. De deltagende museer dækker hele landet - fra Skagen i nord til Bornholm i det yderligste øst og fra kunstsamlinger til kulturhistoriske museer. Derudover er tilbuddet udvidet til at inkludere scenekunsten og den klassiske musik.

 

Kampagnen blev lanceret for første gang i 2019 og er en årlig tilbagevendende begivenhed. 

Fakta

Støttet med
2.230.000 kr.
Projektnavn
K7 - syv dages kultur
Projektejer
Fonden Golden Days
Projektperiode
2019-2025