
Karen Jeppe Gruppe
Karen Jeppe Gruppe er en gruppe af ældre dato, der over de sidste 10-15 år har udviklet sig i medlemstal, spejderarbejde og samarbejde med andre, der rækker ud over egen gruppe.
Det betyder, at vi
1. er i gang med en udskiftning af ældrespejdermateriale.
2. er i gang med at supplere, så materialet matcher vores medlemstal.
3. udvikler nye tilbud, som både kommer både egen gruppe og andre til gavn.
Denne ansøgning indeholder ønsker inden for alle tre grupper.
TELTE
Vi har været i gang med at udskifte telte, da vores telte går meget langt tilbage.
Vi er også i gang med at supplere med telte, så vi har telte nok, så alle kan ligge under tag.
Desuden samarbejder vi med Røde Kors Familienetværk i Horsens – med en supplering af telte, vil de som gruppe også kunne benytte vores telte.
Vi har derfor ansøgt om to nye telte med bund – kvalitetstelte, der også er utrolig praktisk indrettede.
KLATREGREJ
I vores gruppe har vi uddannet to klatreinstruktører og investeret i klatregrej.
Det har vist sig at være en fantastisk investering som både har gavnet både i egen gruppe og uden for egen gruppe.
Et sådan udstyr skal – uanset hvor meget, det bliver brugt – fornyes med lovbestemte intervaller.
Vi har derfor ansøgt om midler til at udskifte klatreudstyr.
POP-Op spejd
Vi har i foråret ombygget en trailer til en køkkentrailer, der betyder, at vi kan udvide indholdet af vores friluftsaktiviteter betragteligt. Den havde sin ilddåb i forbindelse med Spejdernes Lejr 2022, hvor den i den grad viste os, at det er en rigtig investering.
Den kan lyn hurtigt omdannes til et køkken, hvor der er plads til at involvere spejdere og andre brugere. Madlavning med spejdere og andre børn, unge og voksne bliver en involverende aktivitet med fokus på hele processen, fremfor en produktion af mad, der skal være praktisk, fordi rammerne fordrer det.
For at overholde fødevarer-hygiejnen, er det nødvendig med et eldrevet køleskab.
Vi har derfor ansøgt om midler til et køleskab.
Fakta
Fakta
