
Køge Tennis og Padel Klub
ITF World Tennis Tour Pro – 25.000 dollars for kvinder kommer til Køge i uge 31 2023
Køge Tennisklub har takket ja og påtager sig stolt værtsrollen for en ITF World Tennis Tour Pro for kvinder
hvor præmiesummen er $25.000. Turneringen afvikles over 8 dage og kommer til at have deltagelse af
mere end 60 spillere fra hele verdenen.
De sidste 2 år har der på dansk grund været afviklet 2x $15.000 turneringer i henholdsvis Vejle og på KB.
Begge år har turneringerne været afviklet med stor succes og med danske spillere som vindere i flere af
rækkerne.
Der er nu på dansk grund flere spillere som har løftet niveauet og som har en placering på
verdensranglisten der gør, at de nu har format til at deltage i $25.000 og gøre sig gældende.
Køges Bysbarn Rebecca Munck Mortensen vandt sidste år W$15.000 om blev afviklet på KBs anlæg i
København. Rebecca er stadig junior hvilket fortæller meget om hendes flotte niveau og hendes udvikling.
Derfor har en turnering i denne højere kategori enorm værdi for dansk tennis og danske kvindelige
tennisspilleres udvikling, og Køge tennisklub vil som klub være med til at gøre en stor forskel.
En turnering af denne kaliber kræver et professionelt set-up, mange frivillige og ikke mindst sponsorater.
En tennisturnering af denne kaliber har selvsagt stor betydning for dansk tennis og udviklingen af spillere.
For klubben vil det tilføre sammenhold og en stolthedsfølelse, opmærksomhed på klubben og afledt heraf
øget interesse for tennis, som på sigt gerne skal munde ud i endnu flere medlemmer.
For Køge vil turneringen generere ca. 200 overnatninger i perioden, oveni kan lægges restaurantbesøg og
eksponering af Køge by ud mod de mange nationer som gæster turneringen.
Det er en ”once in a lifetime” for Køge at få denne mulighed, men samtidig er det med bankende hjerte og
nerverne uden på tøjet, for det er en kæmpe ting at skulle arrangere et sådan stort event for en lille klub
som vores.
Fakta
Fakta

