Kunstmuseum Brandts

Naturen har i de seneste år fået et comeback. Det er sket, fordi vi i dag forstår, at naturen, som vi kender den, er udfordret af menneskeskabte klimaforandringer. Den stigende interesse for naturen er blevet særlig tydelig under coronapandemien. I en tid hvor vores egen sårbarhed er blottet, er vi søgt ud i naturen for at finde trøst, ro og inspiration. Danske kunstnere har i generationer søgt tilbage til naturen. Landskabsmaleriet og -fotografiet har fungeret som sted for menneskets dagdrømmeri og store tanker, og som en bearbejdning af tiders frygt og usikkerhed. Med denne udstilling ønsker vi at undersøge, hvad vores store samling af landskabsbilleder fortæller os om menneskets forhold til naturen gennem tiden, og vi trækker tråde på tværs af århundreder i håbet om bedre at forstå den moderne længsel mod det vidtstrakte landskab.

Udstillingen viser udviklingen fra guldalderkunstnerne, der brugte naturen som åndehul og politisk talerør i en krisetid med koleraepidemier, krige og en statsbankerot, over 1900-tallets malere, der i forskelligartede formsprog søgte en langt mere individuel og personlig erfaring af naturen, og frem til samtidskunstnere, der med det fotografiske medie som redskab, undersøger hvad det er for en natur, vi bebor i dag, og hvad vi i civilisationens tegn gør ved den.

Med denne udstilling hylder vi den levende, danske natur og de længselsfulde kunstnere, der i generationer har skildret den. Kunstnere gennem historien har brugt naturen og deres afbildninger af den til at bearbejde menneskets store følelser. Naturen har været et holdepunkt, man kan støtte sig til i svære tider, og landskabsbillederne fortæller os noget om, hvor vi mennesker har placeret os selv i naturens hierarki. Måske er det netop naturens og kunstens fristed, vi har brug for at støtte os til i dag, hvor vi er ved at erkende, at vi ikke længere går rundt på en højere etage i verdensordenen end alle de andre plante- og dyrearter, vi deler klode og hjem med.