
Holbæk Bibliotekerne
Litterær Ungescene var en særlig ungeindsats under Holbæk Litteraturfest 2026, udviklet for at styrke unges møde med litteratur gennem relevante, inspirerende og fællesskabende aktiviteter. Projektets formål var at skabe en scene for unge, hvor litteratur oplevedes vedkommende og nærværende – et spejl for egne følelser, tanker, hverdag og virkelighed – samt en åbning for gensidig nysgerrighed, dialog og fællesskab. Samtidig skulle projektet skabe fællesskaber på tværs af unge med forskellige baggrunde og uddannelsesveje og lade litteraturen danne grundlag for nye møder og relationer.
Projektet tog afsæt i en ny forståelse af begrebet scene. Scenen var ikke først og fremmest en fysisk platform på biblioteket, men de steder, hvor unge allerede befandt sig – på lokale uddannelsesinstitutioner og i eksisterende ungefællesskaber. Ved at lade litteraturen møde unge i deres egne hverdagsrum nedbrød projektet barrierer mellem de unge, litteraturen og folkebiblioteket som kulturinstitution. Samtidig inviterede det dem til at opleve biblioteket som et sted, hvor unges egne stemmer og perspektiver hører til.
Projektet blev gennemført i samarbejde med Slotshaven Gymnasium, Stenhus Gymnasium, FGU Nordvestsjælland, Ung Skriv, Bogart Bogcafé og Holbæk Bibliotekerne. Gennem forfattermøder, skriveworkshops, guidet fælleslæsning og interviewforløb arbejdede projektets unge aktivt med litteratur og skabte egne fortolkninger og formidlingsprodukter.
Projektet kulminerede ved Holbæk Litteraturfest 2026, hvor de unges stemmer blev en synlig del af festivalen. Deltagerne skabte en digtudstilling, en udstilling med visuelle værker inspireret af festivalens forfattere, gennemførte live-forfatterinterviews, læste egne tekster op og producerede foto- og videomateriale, der dokumenterede festivaldagen set gennem unges egne øjne. Dermed blev de unges fortolkninger en integreret del af festivalens program og formidling.
Fakta
Fakta
Projektnavn
Litterær Ungescene
Projektejer
Holbæk Bibliotekerne
Støttet med
65.000 kr.
Projektperiode
2026




+6