SIND Nordjylland



Projektet bygger på De Tre Principper: Livskraft/visdom, Bevidsthed og Tanke. Denne forståelsesramme peger på, at vores oplevelse af livet skabes indefra – gennem vores tanker, med følelser som en slags 3D effekt. Der skabes bevidsthed om vores tænkning som en upersonlig proces, som alle altid oplever gennem den medfødte livskraft. Når mennesker opdager dette, sker der ofte en naturlig lettelse. Deltagerne begynder at forstå, at deres tanker ikke er sandheder, men mentale fænomener, der kommer og går. Denne indsigt skaber ro, klarhed og en ny form for “visdoms-baseret” handlekraft. Tilgangen er ikke terapi. Vi arbejder ikke med teknikker, øvelser eller interventioner. Vi analyserer ikke fortiden og forsøger ikke at ændre deltagernes tanker. I stedet skaber vi et rum, hvor lettende indsigter kan opstå indefra. Forskning fra Innate Health Research viser, at denne tilgang kan reducere stress og angst, øge trivsel, forbedre relationer og styrke mental sundhed på en bæredygtig måde. Målgruppe: Unge mellem 18-30 år og voksne fra 30 år og opefter, som befinder sig i en sårbar position, hvor der er risiko for; de er under; eller er efter en sygemelding om mental mistrivsel. Mange oplever stress, udbrændthed, angst, depression, selvkritik, skam eller en følelse af at være “gået i stykker”. Tilbuddet: 8‑ugers gruppeforløb, online gruppeforløb, diverse oplæg og samtalecafeer og online tjek-ind. Forløbene gennemføres i nordjyske byer: Aalborg, Aars, Hadsund, Hjørring og Thisted. Der er plads til op til otte deltagere pr. forløb. Hos os kan deltagerne være sammen om det iboende sunde og selvhelende. Synergieffekten ved at være i fællesskab og dele egne historier og følge hinandens forandringsprocesser skaber nye åbninger i sindets potentiale.

Fakta

Projektnavn
Livskraft bag sårbarheden - omkring en sygemelding
Projektejer
SIND Nordjylland
Støttet med
1.173.124 kr.
Projektperiode
2026 - 2027
+5