Nat i Naturen
Naturen er unik om natten – og en nat i naturen er noget unikt for menneskene, der oplever den. Natten giver for eksempel mulighed for at opleve nataktive dyr, og lyde og lugte er anderledes end om dagen. Det er om natten, at man kan opleve stjernerne kigge frem, og stilheden sænke sig. Mørket skærper sanserne. Fællesskabet om et bål i mørket er noget særligt.
Men det er langt fra alle danskere, der har oplevet den unikke natur om natten. Undersøgelser viser, at 66 % af danske børn ikke har prøvet at overnatte i naturen, at 41% af de 2-15-årige ikke har været ude i mørke og se på stjernehimmelen, og at 38 % af børnene ikke har været med til at tænde et bål/lave mad over bål i naturen.
Derfor er Nat i Naturen er et tilbagevende koncept, som tilbyder mørkeoplevelser i og med naturen til den brede befolkning og inspirerer til, at befolkningen efterfølgende selv kommer ud i naturen på egen hånd - og gerne i fællesskab med andre. En Naturnat for hele Danmark. En dybere forståelse og brug af naturen skaber større naturtilknytning og dermed også en større lyst til at tage sig af naturen og passe på den. Samtidig fremmer mørket i sig selv fællesskabsoplevelser i naturen.
Projektet gør det let at opleve en nat i naturen ved at etablere arrangementer, hvor befolkningen hjælpes af erfarne naturbrugere til at opleve naturen om natten i fællesskab med andre. Derudover gør projektet det også let for befolkningen at opleve en nat i naturen på egen hånd igennem guides og inspiration til oplevelser i mørket.
Nordjyllandsfonden er glade for at støtte op om Nat i Naturen som styrker fællesskab og naturforståelse, ved at give flere mennesker mulighed for at opleve en nat i naturen, hvor mørket åbner for nye oplevelser, styrker relationer og skaber grobund for en dybere tilknytning til naturen.
Fakta
Fakta


