
Onkologisk Selskab for Medicinstuderende
Knæk Cancer Løbet blev første gang afholdt i 2015, hvor en gruppe studerende fra Onkologisk Selskab for Medicinstuderende (OSM) valgte at gå sammen om et projekt, som kunne støtte kræftforskningen. Dengang var setup’et ganske simpelt: et velgørenhedsløb på 5 km til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Sidenhen har løbet – med hjælp fra dedikerede unge og generøse sponsorer – vokset sig stort.
Arrangementet afholdes i Universitetsparken i Aarhus og plejer at være en helt igennem dejlig og livsbekræftende dag, hvor studerende og andre, som har haft kræft tæt inde på livet, løber eller går 5 km for at indsamle penge til Kræftens Bekæmpelse. Foruden selve løbeturen rummer dagen et hyggeligt målområde fyldt med balloner, kage, grillpølser, goodiebags, en scene med livemusik og god underholdning, tombolagaver og meget mere. Alle indtægter går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse og sidste år blev der indsamlet over 50.000 kr.
Fakta
Fakta
Projektnavn
Knæk Cancer Løbet 2024
Projektejer
Onkologisk Selskab for Medicinstuderende
Støttet med
7.500 kr.
Projektperiode
2024