
Roklubben Oven Vande
Med støtte fra Spar Nord Fonden har Roklubben Oven Vande gennemført projektet om en satellitafdeling i Marstal og har etableret de nødvendige rammer for klubbens roaktiviteter. Støtten er anvendt til flydebro, en brugt robåd og bådvogn.
Flydebroen giver roerne en mere sikker og forsvarlig adgang til vandet og gør det muligt at sætte bådene i vandet og tage dem op igen under gode og kendte forhold. Broen er sikret med reb, stolper, beslag og fendere, så den kan følge ændringer i vandstand og vind, samtidig med at både flydebroen, klubbens robåde og nabobåde beskyttes.
Den brugte robåd fra Høruphav har øget klubbens kapacitet og giver flere medlemmer mulighed for at komme på vandet i en skøn båd, mens bådvognen gør transport og håndtering af bådene mulig samt mere sikker. Valget af brugt båd understøtter samtidig ønsket om ansvarlig anvendelse af ressourcer, da de gamle træbåde er udført i gedigne materialer og er utroligt smukke.
Projektet har dermed skabt de fysiske rammer for et aktivt og inkluderende rofællesskab, hvor motion, naturoplevelser og socialt samvær går hånd i hånd. Roklubben drives af frivillige kræfter og er åben for både unge og voksne. Med det nye materiel har vi fået et solidt grundlag for at udvikle klubben både i hjemhavn og satellitafdeling og tage imod nye roere og styrke rosporten og fællesskabet på Ærø. Vi er således 34 aktive medlemmer og 11 støttemedlemmer.
Spar Nord Fondens støtte har således været med til at omsætte planerne til konkret aktivitet på vandet og skabe varig værdi for både klubbens medlemmer og lokalsamfundet.
Fakta
Fakta
Projektnavn
Opstart af ny satelit-roklub med fokus på socialt samvær, trivsel, glæde, motion og naturoplevelser.
Projektejer
Roklubben Oven Vande
Støttet med
88.000 kr.
Projektperiode
2026


+2