
Roskilde stories
Vi afholder månedlige jam-arrangementer, hvor mindre, lokale bands spiller et sæt i starten af eventet. Scenen åbner bagefter op for alle, som har et nummer eller to (eller ti) gemt i sig. Alle kan være med, og det er helt gratis.
Live musik og rulleskøjte disco - UngUpcoming:
Ungejam-gruppen arrangerer også UngUpcoming som er et koncept, der samler musiske stilarter og kombinerer dem i et væld af beats, vokaler og fed energi. Aftenen byder nemlig på både live-koncerter af unge, upcoming bands og sessioner med DJ’s hvor danseskoene bliver erstattet af rulleskøjter til en rulleskøjtefest.
Hos UngeJam vil du ikke kun finde nye musikalske indtryk, men også nye venskaber og sjove oplevelser. Vores events giver unge mulighed for at udtrykke sig, være en del af noget større og have det sjovt i et trygt og positivt miljø. Hver måned er der nye muligheder for at deltage og skabe mindeværdige øjeblikke sammen med andre, der deler din passion for musik.
Ungejam-gruppen bygger på frivillighed, da alle vores medlemmer arbejder frivilligt i et samarbejde med det lokale spillested og kulturhus, Gimle. Gimle åbner dørene for vores arrangementer og hjælper samt støtter os i processen i at udvikle pitches og visioner til jævnaldrende unge.
Desuden er lydteknikerne til ungejamarrangementerne altid frivillige og det samme kan siges om vores fotografer. Vi har også haft et samarbejde med Gimles internationale frivillige, så projektet spænder vidt omkring sig inden for frivillighed.
Fakta
Fakta
Projektnavn
Ungejam
Projektejer
Roskilde stories
Støttet med
20.000 kr.
Projektperiode
2023




+2