Foreningen jazz på Nørrebro



Ruby and Friends er en festival, der hylder progressiv og ambitiøs musik. Vi ønsker at præsentere levende musik, der er tilgængelig for alle, og som er inden for rækkevidde; også økonomisk. Og som især vil tiltrække et ungt publikum. Vi prøver især at ramme de yngre generationer, og især dem, der ikke lytter til ”jazz”. Men genren jazz skal kunne følge med de yngre generationer, og da musik heldigvis udvikler sig, er det vigtigt at være åben for denne udvikling. Vi søger aktivt at engagere nabolaget og de ressourcer, vi har om alle hjørner af Den røde Plads; om det er iransk eller mexicansk street food fra Nordvest, øl brygget på indre Nørrebro eller vin udvalgt og importeret af lokale specialister. Festivalen er båret af et team på ca 50 frivillige, der hjælper med alle funktioner lige fra opbygning af festivalområde og barsalg til SoMe opdateringer, oprydning og kørsel til og fra lufthavnen. Uden vores uovertrufne og entusiastiske frivillige var der ingen Ruby and Friends. Vi prioriterer bæredygtige løsninger i eksekveringen af festivalen; om det så er strøm, merchandise, drikkekrus eller udbuddet af forplejning og dets produktion. Vi er meget opmærksomme på, hvilke samarbejdspartnere og virksomheder vi arbejder med for at sikre, at der er en grøn profil hele vejen rundt.

Fakta

Projektnavn
Ruby and Friends
Projektejer
Foreningen jazz på Nørrebro
Støttet med
20.000 kr.
Projektperiode
2024