SMILfondens smilmobil



Rådgivningstelefonen, SMILmobilen blev lanceret d. 1. april 2020 for at imødekomme et stort behov for støtte til familier med alvorligt syge børn på tværs af diagnoser. Når familierne ringer til SMILmobilen, får de kontakt til familierådgiver Lea eller socialrådgiver Rebekka, der hjælper med, hvad end barnet, den unge, forældrene har på hjerte.

Hele familien er påvirket, når et barn er alvorligt syg, og alle er under vedvarende pres og stress. De lever i konstant alarmberedskab og følelser som afmagt, frustration og uvished fylder. Familierne har ekstra mange bekymringer i hverdagen. De føler sig ofte isolerede og afskåret fra deres normale fællesskaber, og de frygter hele tiden for deres børns helbred. Derfor er SMILmobilen så vigtig. Her ringes om alt fra stress, ensomhed, selvmordstanker, skilsmisse, bekymringer for det syge barns helbred til tabt arbejdsfortjeneste og paragraffer i lovgivningen. I 2021 var der over 35.000 minutters opkald fra børn, unge og deres forældre.

Målet med SMILmobilen er, at familier med alvorligt syge børn har et trygt sted, hvor de kan søge professionel hjælp og støtte. Et sted som giver dem ro, afklaring og samhørighedsfølelse. Et sted der bidrager til, at de står stærkere i livet og bedre kan mestre livet med et alvorligt sygt barn.

Fakta

Støttet med
450.000 kr.
Projektnavn
SMILmobilen, SMILfondens rådgivningstelefon
Projektejer
SMILfonden
Projektperiode
2020-2022