
Springteam Nordjylland 2
STN har behov for en ny stortrampolin, så vi kan tilbyde optimale forhold for alle vores gymnaster. Udover breddehold, har STN også elitespringere på internationalt plan. Eliteholdet består i øjeblikket af 9 gymnaster i alderen 8-17 år, som træner målrettet og er med til at inspirere talentholdet, som består af 20 unge gymnaster i alderen 8-12
år. Det er essentielt for træningen, at trampolinerne løbende udskiftes, da de slides af de mange gymnaster, og for at elitegymnasterne skal kunne træne på internationalt niveau, kræves trampoliner af bedste kvalitet.
STN vil forsøge at komme i betragtning til at være vært for Nordisk Mesterskab i 2024, og dette kræver 4 Ultimate trampoliner. Ved køb af en ekstra Ultimate trampolin, har vi i alt de 4 trampoliner, der kræves.
STN skal endvidere afholde Danmarksmesterskab for juniorer d. 25. marts 2023, hvor den nye trampolin vil gøre en stor forskel. Vi vil fremtræde professionelle og kan afholde et DM på højt materielt niveau. Endnu en måde at fremhæve trampolinsporten, når der afholdes et stort arrangement i det nordjyske, og dermed gøre opmærksom på
vores sport og forhåbentlig tiltrække opmærksomhed på evt. kommende nye gymnaster.
STN vil være en forening, der tiltrækker og fastholder gymnaster med stor interesse for trampolinspring fra hele
Hjørring kommune, samt nærliggende kommuner. Med det rigtige udstyr vil STN være mere attraktiv.
Springteam Nordjylland vil være en klub med et motiverende træningsmiljø, gode træningsfaciliteter, samt et højt
kvalificeret trænerteam.
Fakta
Fakta

