
TrygFondens Familiehus
TrygFondens Familiehus er en selvejende institution beliggende blot 200 m fra Børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Huset har plads til 22 familier ad gangen og familier fra hele Danmark, Færøerne, Island og Grønland benytter hvert år huset.
Familiehusets ansatte består blot af en leder ansat på fuld tid og 2 deltidsansatte administrative medarbejdere. Derudover er der tilknyttet 70 frivillige, som hjælper familierne med praktiske ting; oprydning, madlavning, bagning, aktiviteter og pasning af børnene.
Husets drift af afhængig af donationer. En familie betaler 100 kr i døgnet for at bo i Familiehuset. Vi skal selv finansiere lønninger, aktiviteter og tilbud til familierne.
Når et barn rammes af alvorlig sygdom rammes hele familien. Familiehuset er den trygge base for hele familien under sygdomsforløbet. Her er der tid og plads til at være en familie og det syge barn oplever en normalitet gennem fællesskab og leg.
Vi har børn i alle aldre og det er vigtigt at vi tænker i leg og læring på tværs af alder.
Vi ansøgte om hjælp til indkøb af Rainbow Sambas trommer og grand marimba tromme:
Rainbows trommerne forbinder nu vejen mellem hospitalet og Familiehuset. Familierne går denne vej mange gange dagligt og det er altid en svær tur over til hospitalet, da børnene ved, hvad der er i vente. Barnet glæder sig til at komme tilbage til Familiehuset og de glade trommer byder dem velkommen.
Den store marimba tromme har utrolig mange lyd-muligheder og giver gode udfordringer til større børn. Den står i vores atriumgård, hvor der
også er legeredskaber. Den hjælper til en anden fordybelse og man kan spille flere børn sammen og udfordre hinanden.
Vi har ved begge musikinstrumenter skabt muligheden for bevægelse, som er så vigtigt for alle og især de syge børn.