Tunforeningen af 2019



Mærkningen har til formål at sikre bestanden af blåfinnede tun i danske farvande og sker som led i et forskningsprojekt ved DTU Aqua. Forskningsprojektet startede op i 2017 og har til formål at finde ud af, hvorfor blåfinnet tun kommer til Danmark om sommeren efter mere end 50 års fravær, og hvad vi kan gøre for at sikre, at den kommer igen fremover. Tunforeningen af 2019 har alene til formål, at finansiere DTU undersøgelser af den blåfinnede tun´s forekomst i danske farvande, og alle modtagne midler overgives til DTU til indkøb af mærker. DTU har til projektet tilknyttet en PhD. Studerende, der samtidig er ledende forsker på projektet. Den PhD studerende er Kristi Källo, Section for freshwater Fisheries and Ecology, DTU Aqua. En væsentlig del af forskningsprojektets empiri tilvejebringes ved, at tunen påsættes avancerede elektroniske mærker, der efter 12 måneder frigøres automatisk, hvorefter de opsamlede data via satellit kan anvendes af forskerne. De elektroniske mærker koster ca. 25.000 kr. stykket, og jo flere tun der mærkes med netop denne type mærker, jo mere solidt bliver forskningsprojektets datagrundlag.

Fakta

Støttet med
250.000 kr.
Projektnavn
Elektronisk mærkning af blåfinnet tun i farvandet nord for Skagen
Projektejer
Tunforeningen af 2019
Projektperiode
2021-2022