
Hjemmesiden skal være nem at komme rundt i, og nem at finde de informationer man har brug for med et minimum af klik. Samtidig skal den være simpel at redigere i da hver enkel lokalforening har deres egen redaktør – dog kan vores kontor være behjælpelig.
Hjemmesiden vil komme til at indeholde en kalender, hvor man på forsiden kan se hvor/ hvornår der er vandreture i Fodslaw regi.
Sideløbende arbejder vi også med Facebook og Instagram, som også vil blive integreret i hjemmesiden.
Fase 1: Superego har lavet en beskrivelse af projektet (vedlagt) og et design layout. Dette er godkendt af bestyrelsen.
Pris 82.000 kr. + moms
Fase 2: Superego er i gang med at bygge hjemmesiden op med de elementer der skal være. Herefter skal alle informationer indarbejdes i samarbejde med vores kontormedarbejder og bestyrelsen. Dette arbejde forventes afsluttet i september / oktober måned.
Pris 82.000 kr. + moms
Fase 3: Præsentation for vore lokalforeninger, som herefter kan tilmelde sig og mod et beskedent beløb kan blive en integreret del af siden. Vi mener at det vil give mere ejerskab rundt i lokalforeningerne at der er betalt for ydelsen. Vi har i denne fase en ansøgning inde på puljemidler fra Dansk Firma Idræt, som er en af vore samarbejdspartnere.

