ZeBU



Konceptet og formatet af ’24 hemmeligheder’ er unikt, originalt, nyskabende og interaktivt.

Det er 24 kunstnere som indretter hver sit rum / sin låge i den hemmelige kalender. Her har alle noget på hjertet med lige dele skønhed og forundring og krydret med forløsende humor. Her kan alle komme helt tæt på kunsten og scenerummets magi, her kan alle være med uanset alder eller baggrund.


Det hele bindes sammen omkring begreber som jul, vintersolhverv, genfødsel, vendepunkt, fornyelse og forandring.

 

Dermed får tilskuerne en oplevelse af at vandre rundt i et sammenhængende univers, selv om ‘24 Hemmeligheder’ involverer mange forskellige kunstarter og kunstnere: scenografer og lydkunstnere, komponister og billedkunstnere, forfattere, fotografer, musikere og dukkemagere. Centralt for alle er, at de hver på deres helt egen vis har indrettet et rum et eller andet sted i vores bygninger. Og fordi der jo er 24 rum, næsten som om der var 24 låger, kalder vi det gerne: ’byens største julekalender’.

 

Dialog og samskabelse
’24 Hemmeligheder’ lægger vægt på en dialogfremmende proces - ikke kun i oplevelsen af det færdige produkt, når man i ens eget tempo går rundt sammen med sine venner, forældre eller bedsteforældre. Også i tilblivelsen. I måneder op til åbningen er samvær og dialog omdrejningspunkter. Flere af de involverede kunstnere arbejder intensiv sammen med børn fra lokale skoler eller udvalgte børn med særlige behov, så der opstår et levende mødested og nye netværk mellem børnene, deres skoler eller institutioner og de professionelle kunstnere. Det skaber en ny og fantastisk sammenhængskraft, når mange uanset alder, etnicitet, kulturel, social og uddannelsesmæssig baggrund har mulighed for at deltage og dermed får medejerskab.

Fakta

Støttet med
50.000 kr.
Projektnavn
24 Hemmeligheder
Projektejer
ZeBU